Billederne er taget af og
Trip to Malaysia
fredag den 5. december 2008
søndag den 30. november 2008
Hvad er forskellen på "den almindelige mening" og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogprofessionen/pædagogens arbejde
Hvad er forskellen på "den almindelige mening" og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogprofessionen/pædagogens arbejde?
Den faglig begrundede opfattelse får vi ved at være veldokumenterede i form af alt det
faglitteratur og forskningsbaserede rapporter og artikler vi på studiet får adgang til.Siden hen kommer den faglig begrundede opfattelse også iform af erfaringer med det daglige arbejde.
Den almindelige mening har og får vi hvis vi bare lader os nøjes,men for at kunne få faglig begrundede opfattelser må vi stille spørgsmålstegn ved holdninger og meninger, undersøge forholdene og forskning, deraf får vi en bredere viden og vil være istand til at begrunde fagligt for vores meninger opfattelser.
Man kan også spørge sig selv om vi skal overbevise andre om vores meninger er de rette eller skal vi mødes i hinandens meninger.
Den faglig begrundede opfattelse får vi ved at være veldokumenterede i form af alt det
faglitteratur og forskningsbaserede rapporter og artikler vi på studiet får adgang til.Siden hen kommer den faglig begrundede opfattelse også iform af erfaringer med det daglige arbejde.
Den almindelige mening har og får vi hvis vi bare lader os nøjes,men for at kunne få faglig begrundede opfattelser må vi stille spørgsmålstegn ved holdninger og meninger, undersøge forholdene og forskning, deraf får vi en bredere viden og vil være istand til at begrunde fagligt for vores meninger opfattelser.
Man kan også spørge sig selv om vi skal overbevise andre om vores meninger er de rette eller skal vi mødes i hinandens meninger.
søndag den 16. november 2008
Hvem er faste deltagere i mediepanikkerne?
Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne? Det er pressen, der skaber panik via deres ensformige sensationslystne journalistik, og får de læsere og seere kørt med på panikken, der ikke stiller kritiske spørgsmål til deres journalistik og bare "æder historierne rådt".
Uenighederne går på om hvem der har 'facit'
Når et nyt medie dukker op skabes der en frygt blandt voksne, -hvad vil det gøre ved vores børn og unge?- og godt hjulpet på vej af pressen , der ofte får skabt en panisk stemning, bliver der tændt op under bålet og en mediepanik er skabt.
Citerer lige "Mediepanikkerne afspejler derfor indirekte en kulturkamp mellem generationerne: Hvem skal definere, hvad rigtige kulturelle kompetencer er".(Drotner et al., 1996a:70-72)
Et link til Kirsten Drotner Professor, dr.phil Institut for Litteratur, Kultur og Medier.
Uenighederne går på om hvem der har 'facit'
Når et nyt medie dukker op skabes der en frygt blandt voksne, -hvad vil det gøre ved vores børn og unge?- og godt hjulpet på vej af pressen , der ofte får skabt en panisk stemning, bliver der tændt op under bålet og en mediepanik er skabt.
Citerer lige "Mediepanikkerne afspejler derfor indirekte en kulturkamp mellem generationerne: Hvem skal definere, hvad rigtige kulturelle kompetencer er".(Drotner et al., 1996a:70-72)
Et link til Kirsten Drotner Professor, dr.phil Institut for Litteratur, Kultur og Medier.
Hvad siger medierne om Arto.
Jeg har læst en del artikler(alle har været kritiske) om mediet Arto, via Infomedia, og disse har omhandlet uheldige oplevelser på Arto,unge er blevet mobbet ,andre er kontaktet af ældre mænd med sexuelle undertoner.
Jeg vil her citerer fra artikel fra Ekstrabladet d. 14/08-2008.
Jeg vil her citerer fra artikel fra Ekstrabladet d. 14/08-2008.
Træt af perverse beskeder
Af Camille Bildsøe Lassen Heine Jørgensen
- Vi gider ikke have pædofile og børnelokkere på Arto.dk. Det er en
ungdoms-side og ikke lavet for, at gamle mænd skal på date!
Sådan siger
Emilie M, Amalie W og Ida K, der som andre 14-15-årige på Arto er dødtrætte af
at få perverse beskeder og ubehagelige tilbud fra ældre mænd.
- Jeg har
prøvet det fem-seks gange, mens jeg har haft min profil de seneste tre år,
fortæller Emilie til Ekstra Bladet.
Ubehageligt
Emilie går som sine to
veninder på Johannesskolen på Frederiksberg.
- Der var en 35-årig mand, der
skrev til mig i sidste uge. Han spurgte, om jeg var med på noget frækt.
Hun
synes, det er dybt rystende og ulækkert. Og hun vil helst undgå den slags
beskeder.
- Vi mener alle, at det er ubehageligt, at de tænder på at kigge
på vores billeder, svarer de tre piger samstemmende.
De fleste beskeder fra
ældre mænd, som de tre har fået, lyder: 'Er du med på noget frækt -har du MSN
Messenger -smider du tøjet på webcam?'
- Mange spørger, om man har MSN
Messenger, fordi det er privat og ikke bliver overvåget. Der kan de skrive lige,
hvad de vil, og se dig på webcam, hvis man har sådan et, forklarer Amalie.
Sletter og blokerer
Hun har ikke selv et kamera, men det har Ida og
Emilie. Alligevel siger de altid nej tak til de tilbud, de nu får.
Men ved
forældrene overhovedet noget om børnenes adfærd på nettet? spørger vi de tre
piger.
- Hvis mine forældre fik sådan noget at vide, ville de bede mig om at
slette min Arto -profil. Derfor siger jeg det ikke. Jeg siger det bare til
veninderne, siger Emilie.
- Men vi gør jo ikke det store ud af det. Vi
sletter bare beskederne og blokerer de gamle mænd.
Svært at stoppe
Selv
om de tre piger hader klamme mænd, tvivler de på, at mændene forsvinder. I
stedet har de bare vænnet sig til at blive overvåget og forfulgt.
- Der vil
altid sidde nogle ældre mænd på Arto.dk og forsøge at få piger til at skrive med
dem. Vi er heldigvis kloge nok til bare at slette beskederne. Men det er alle
piger desværre ikke, er de tre pigers erfaring.Denne artikel giver et godt billede af hvor vigtig det er at voksne/omsorgspersoner har et godt og tillidsfuldt forhold til de unge, så de unge tør betro sig og bede om hjælp en sådan given situation.
Lille side spring;-D
Dette er der jo intet nyt i, for 100 år siden var tillidsforholdene jo ligeså vigtige, men turde man fortælle madmor at man havde været sulten og havde bidt af skinken i loftet? man risikerede jo nok ris og stuearrest og endnu mindre føde ved at bekende kulør.
Taget forholdene i betragtning fra dengang til idag, frygter de unge idag nok boykot af computeren lige så meget som man dengang frygtede risen, stuearrest og endnu mindre føde.
Og hvad kan man som *tillidsskabende *så lære af det ;-D
Jeg vil også citerer fra en anden artikel fra BT d. 27/05.2005.
Dorthe Rasmussen og Helle Rabøl Hansen holder foredrag over hele landet og har netop lanceret deres nye virtuelle kontor på www.livsmodlab.dk
Gode råd
Til forældre Bland dig nysgerrigt i dit barns chatverden. Spørg ind til dit barns chaterfaringer. Spørg om du må se dit barns profil.
Hjælp barnet med at beskytte sig selv, så der ikke gives identificerbare oplysninger, når der chattes med ukendte.
Forøg din viden om chat, så dit barn kan dele sine erfaringer med dig.
Har dit barn negative chatoplevelser med klassekammerater eller andre bekendte, bring det op på forældremøde. Ved grov chikane kontakt øjeblikkeligt skolen eller klubben.
I chikane og mobbehistorier udenfor skolen kan I forsøge at kontakte supportere på sitet.
Fortæl hvorfor man ikke skal give sine kammeraters emailadresse ud til andre, uden først at spørge, om det er i orden
Til lærere og pædagoger
Sæt tid af til at tale med eleverne om god chat etik.
Indføj god chat etik i jeres antimobbeplan
Brug chat, mobiltelefon og anden informationsteknologi som undervisningsemner i stilskrivning, foredrag og emneuger.
Til fritidshjem og klub
Hold børnemøder om chatetik
Indfør færdselsregler for nettrafik
Til udbydere af chatsites
Vis god etik i sitets centrale tekster og i æstetikken. Det er ikke nok med et særlig felt for regler.
Highlight et referat af de væsentligste regler, og sæt dem som remindere rundt omkring på sitet.
Overvej aldersporte, dvs. at børn i bestemte aldersgrupper går ind i områder svarende til deres alder.
Vis konsekvens ved håndhævelse af egne regler.
Skriv svarmail til de børn og unge, der anmelder bestemte profiler - de unge efterlyser respons i de alvorlige sager, og en seriøs svarmail viser ansvarlighed, og gør brugerne trygge ved mediet .
mandag den 10. november 2008
Hvad syntes jeg om Arto?
Tja, hvad syntes jeg om Arto? Jeg har været noget afstandstagen til dette medie, da vi har oplevet kedelige episoder med veninder til den ene af mine døtre.
Dette gav anledning til at jeg satte mig lidt ind mediet ,ja faktisk er det sørme 5 år siden nu og fik fortalt mine døtre om hvordan man færdes sikkert og forsigtig på nettet.
Dette gav anledning til at jeg satte mig lidt ind mediet ,ja faktisk er det sørme 5 år siden nu og fik fortalt mine døtre om hvordan man færdes sikkert og forsigtig på nettet.
Ref. af Helen og Lis´ kap.Mediekultur.
Ref. af mediekultur s. 308-330 af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt
Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt vil i deres kap. om mediekultur prøve at professionalisere de holdninger pædagoger har til børns og unges mediebrug, samt det arbejde de udfører i med medier i deres profession.
Mediekonvergens[1]
For bare 50 år siden havde danskere kun 1 tv kanal og 2 radiokanaler. Man lyttede til Giro 413 om søndagen og gaderne var tomme når Leif Panduros dramaer blev vist på tv. Sådan er det ikke mere. I dag ser far sport, mor ser Nynne og på børneværelset står tv´et på MTV mens computeren er logget på Arto eller Warcraft suppleret med skype eller Messenger.
Medierne er mangfoldig idag, og er ikke kun koblet til hjemmet, men vi bærer det med os over alt, og vi er ikke længere afhængig af tid og sted.
Den største forandring er det paradigmeskifte der er sket i forholdet mellem afsender og modtager.
Medierne er blevet interaktive og brugerne er medproducenter af indholdet.
Mediepanikker
Børn og unge er dem der hurtigst tager nye medier til sig, og hver gang et nyt medie er dukket op, er der derfor opstået bekymring blandt de voksne.
Der har altid været mediepanik om filmen, tegneserierne, videoer og computerspil, og for tiden er det børnefælles skabet Arto der panikkes over.
Mens vi voksne ikke ligger under for effektteoriens direkte transport, anvendes teorien ikke desto mindre ofte i forklaringen på unges adfærd. Når en ung skyder og dræber skolekammerater, forklares det ofte som effekten af voldelige computerspil og film. Årsagen til at der mod bedrevidende gribes til en effektteoretisk forklaring er formentlig den at samfundet og forældrene undgår at bære ansvaret.
Det er desuden bekymrende at debatten udelukkende synes at omhandle beskyttelse af børnene, hvilket kun er den ene af de 3 rettigheder børn har iflg. FN´s børnerettighedskonvention.
De 2 andre rettigheder, ytringsfrihed og udøvelsen af denne.
Barnet skal have ytringsfrihed, denne ret omfatter frihed til uanset territoriale grænser at søge, modtage og videre give oplysninger og tanker af enhver art, enten mundtlig skriftlig eller på tryl i form af kunst eller gennem hvilken som helst anden udtryksmåde barnet måtte vælge.
2. Udøvelsen af denne ret kan underkastes visse begrænsninger, men kun sådanne som følger af lovgivningen, og som er nødvendige: (a) af hensyn til andres rettigheder eller omdømme;(b) til beskyttelse af national sikkerhed, offentlig orden, folkesundhed eller sædelighed
(Red Barnet: FN´s Konvention om Barnets Rettigheder)[2]
Børn unge og medier
Computerspil som skyde spil dømmes ofte af voksne som useriøse ,men disse spil er spil hvor det er det sociale, der er det vigtigste, da der ikke anvendes mentale ressourcer til selv spillet ,men man kan fokusere på fællesskabet.
(Jessen 2005) Børn er stadig mere samen med jævnaldrende og voksne og stadig mindre sammen med børn i andre aldersgrupper. Det er i virkeligheden et radikalt kulturhistorisk brud, som vi endnu ikke kender de fulde konsekvenser af. Så langt vi kan se tilbage i menneskehedens historie, har ældre børn haft en central rolle for yngre børn, og børneflokken har altid været af stor betydning for børns mulighed for at indleve sig i den kultur de vokser op i.
En af kvaliteterne ved internetbaserede fællesskaber er netop at børn kan deltage på tværs af hinandens aldersgrupper og ikke mindst iagttage ældre børns aktiviteter. De voksne skal respektere og ikke overvåge børnenes aktiviteter, dermed ikke sagt der skal opstå en laissez-faire holdning til børnenes færden på nettet, men i stedet informere om hvordan man færdes sikkert.
Pædagogernes opgave i forhold til computerspil er andet end at holde styr på ’tur og tid’.
Det er vigtigt at pædagogen har forståelsen for legeværdien i et computerspil, og forståelsen for at en halv time ikke er tilstrækkelig.
Pædagogens vigtigste opgave ligger i at sikre en kreativ anvendelse af computeren og så bevæger vi os ind i kulturområdet med børnene, hvor den voksnes deltagelse er den altafgørende for at aktiviteten finder sted. Overlades de til sig selv så vil de næppe eksperimentere med egne fortællinger, fotos, lyd og musik.
Pædagogen må være aktiv producent af indhold på nettet, dels for at sikre lige vilkår for børnene, dels for at sikre alle bliver aktive og kreative computer og internetbrugere.
Da egne erfaringer og oplevelser er grundlag for en kvalificeret indsats vil der her blive gennemgået nogle få introduktioner til tilgængelige medier. 1) Flickr (egne fotos på nettet), 2) Delicious (dit online bibliotek), 3) Bloglines (dit personlige nyhedslæser), 4) blogs (personlig side på nettet).
Delicious[3]: sociale bogmærker:
Man kan dele bogmærker med andre personer og der er adgang til personlige bogmærker fra computere over hele verden. Man skal tilmelde sig og så kan man dermed installere et ikon I værktøjslinien i eks. Explorer. Når man ønsker at gemme en internet adresse klikkes på ikonet, og adressen gemmes I den personlige del.icio.us. Ved hvert link kan man se, hvem der ellers linker til samme side, og derved får man mulighed for at se adresserne som disse personer har gemt I del.icio.us. Adresserne kan tildeles ”tags”, hvilket kategoriserer linket.
Flickr[4]: et fotofællesskab på internettet:
Ved Flickr er der fokus på at dele billeder, dog kan man stadig gøre dem personlige, men det er de færreste der vælger dette. Billederne fra Flickr kan trækkes ind på en webside eller de kan sendes direkte til en blog. Også ved Flickr skal man tildele sine billeder ”tags”.
Weblogs (blog)
En blog skal opdateres jævnligt og indeholder som regel korte tekster. Man kan kommentere på indlæg i en blog og det gør derfor bloggen til et fællesskab med andre. Man kan linke til andre blogs el. interessante steder på nettet. Der er forskellige genrer, så der foreslås at man overvejer følgende inden man går i gang med at ”blogge”:
Hvad er dit formål med bloggen?
Skal det være et dagbogs-/logbogslignende indhold?
Eller et indhold af mere tematisk art?
Skal det være en personlig individuel blog?
Eller kollektiv blog, som du skriver sammen med andre?
Til studiebrug anbefales at gøre bloggen personlig, da man på den måde føler et ejerskab over bloggen, hvilket vil være en motivations faktor.
Som studerende vil det at Blogge være en refleksion over, hvordan den teoretiske viden man tilegner sig, udvikler sig personligt bliver synlig over for sig selv og andre.
Man kan blogge flere steder, men der anbefales at bruge Blogger der er ejet af Google og derfor er under konstant udvikling.
Bloglines[5]: nyhedslæser:
Ens egen nyhedsservice der overvåger alt lige fra Flickr til webblogs og websider. Den holder øje med når der sker noget nyt, nyheden bliver i nyhedslæseren indtil det passer dig at læse den. Når indlægget er læst forsvinder det fra nyhedslæseren. På denne måde slipper man for at gå forgæves.
Når man uploader fotos, billeder og tekster fra internettet er det vigtigt at kende til ophavsretten.
§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten det fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
§2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstile eksemplarer af det og ed at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur eller kunstart eller i anden teknik (bekendtgørelsen af lov om ophavsret, 2006).
Hvis man tildeler sine fotos, musik eller tekst Creative Commons licens, afgiver man ikke ophavsretten, men kan tillade andre at arbejde videre med værket eller bruge det på egen blog.
[1] Konvergens betyder ifølge Gyldendals Fremmedordbog ”To liniers retning mod det samme punkt”. At konvergere betyder ”at løbe sammen, at være rettet mod det samme punkt”.
[2] http://www.redbarnet.dk/Default.aspx?ID=212
[3] http://del.icio.us
[4] http://www.flickr.com
[5] www.bloglines.com
Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt vil i deres kap. om mediekultur prøve at professionalisere de holdninger pædagoger har til børns og unges mediebrug, samt det arbejde de udfører i med medier i deres profession.
Mediekonvergens[1]
For bare 50 år siden havde danskere kun 1 tv kanal og 2 radiokanaler. Man lyttede til Giro 413 om søndagen og gaderne var tomme når Leif Panduros dramaer blev vist på tv. Sådan er det ikke mere. I dag ser far sport, mor ser Nynne og på børneværelset står tv´et på MTV mens computeren er logget på Arto eller Warcraft suppleret med skype eller Messenger.
Medierne er mangfoldig idag, og er ikke kun koblet til hjemmet, men vi bærer det med os over alt, og vi er ikke længere afhængig af tid og sted.
Den største forandring er det paradigmeskifte der er sket i forholdet mellem afsender og modtager.
Medierne er blevet interaktive og brugerne er medproducenter af indholdet.
Mediepanikker
Børn og unge er dem der hurtigst tager nye medier til sig, og hver gang et nyt medie er dukket op, er der derfor opstået bekymring blandt de voksne.
Der har altid været mediepanik om filmen, tegneserierne, videoer og computerspil, og for tiden er det børnefælles skabet Arto der panikkes over.
Mens vi voksne ikke ligger under for effektteoriens direkte transport, anvendes teorien ikke desto mindre ofte i forklaringen på unges adfærd. Når en ung skyder og dræber skolekammerater, forklares det ofte som effekten af voldelige computerspil og film. Årsagen til at der mod bedrevidende gribes til en effektteoretisk forklaring er formentlig den at samfundet og forældrene undgår at bære ansvaret.
Det er desuden bekymrende at debatten udelukkende synes at omhandle beskyttelse af børnene, hvilket kun er den ene af de 3 rettigheder børn har iflg. FN´s børnerettighedskonvention.
De 2 andre rettigheder, ytringsfrihed og udøvelsen af denne.
Barnet skal have ytringsfrihed, denne ret omfatter frihed til uanset territoriale grænser at søge, modtage og videre give oplysninger og tanker af enhver art, enten mundtlig skriftlig eller på tryl i form af kunst eller gennem hvilken som helst anden udtryksmåde barnet måtte vælge.
2. Udøvelsen af denne ret kan underkastes visse begrænsninger, men kun sådanne som følger af lovgivningen, og som er nødvendige: (a) af hensyn til andres rettigheder eller omdømme;(b) til beskyttelse af national sikkerhed, offentlig orden, folkesundhed eller sædelighed
(Red Barnet: FN´s Konvention om Barnets Rettigheder)[2]
Børn unge og medier
Computerspil som skyde spil dømmes ofte af voksne som useriøse ,men disse spil er spil hvor det er det sociale, der er det vigtigste, da der ikke anvendes mentale ressourcer til selv spillet ,men man kan fokusere på fællesskabet.
(Jessen 2005) Børn er stadig mere samen med jævnaldrende og voksne og stadig mindre sammen med børn i andre aldersgrupper. Det er i virkeligheden et radikalt kulturhistorisk brud, som vi endnu ikke kender de fulde konsekvenser af. Så langt vi kan se tilbage i menneskehedens historie, har ældre børn haft en central rolle for yngre børn, og børneflokken har altid været af stor betydning for børns mulighed for at indleve sig i den kultur de vokser op i.
En af kvaliteterne ved internetbaserede fællesskaber er netop at børn kan deltage på tværs af hinandens aldersgrupper og ikke mindst iagttage ældre børns aktiviteter. De voksne skal respektere og ikke overvåge børnenes aktiviteter, dermed ikke sagt der skal opstå en laissez-faire holdning til børnenes færden på nettet, men i stedet informere om hvordan man færdes sikkert.
Pædagogernes opgave i forhold til computerspil er andet end at holde styr på ’tur og tid’.
Det er vigtigt at pædagogen har forståelsen for legeværdien i et computerspil, og forståelsen for at en halv time ikke er tilstrækkelig.
Pædagogens vigtigste opgave ligger i at sikre en kreativ anvendelse af computeren og så bevæger vi os ind i kulturområdet med børnene, hvor den voksnes deltagelse er den altafgørende for at aktiviteten finder sted. Overlades de til sig selv så vil de næppe eksperimentere med egne fortællinger, fotos, lyd og musik.
Pædagogen må være aktiv producent af indhold på nettet, dels for at sikre lige vilkår for børnene, dels for at sikre alle bliver aktive og kreative computer og internetbrugere.
Da egne erfaringer og oplevelser er grundlag for en kvalificeret indsats vil der her blive gennemgået nogle få introduktioner til tilgængelige medier. 1) Flickr (egne fotos på nettet), 2) Delicious (dit online bibliotek), 3) Bloglines (dit personlige nyhedslæser), 4) blogs (personlig side på nettet).
Delicious[3]: sociale bogmærker:
Man kan dele bogmærker med andre personer og der er adgang til personlige bogmærker fra computere over hele verden. Man skal tilmelde sig og så kan man dermed installere et ikon I værktøjslinien i eks. Explorer. Når man ønsker at gemme en internet adresse klikkes på ikonet, og adressen gemmes I den personlige del.icio.us. Ved hvert link kan man se, hvem der ellers linker til samme side, og derved får man mulighed for at se adresserne som disse personer har gemt I del.icio.us. Adresserne kan tildeles ”tags”, hvilket kategoriserer linket.
Flickr[4]: et fotofællesskab på internettet:
Ved Flickr er der fokus på at dele billeder, dog kan man stadig gøre dem personlige, men det er de færreste der vælger dette. Billederne fra Flickr kan trækkes ind på en webside eller de kan sendes direkte til en blog. Også ved Flickr skal man tildele sine billeder ”tags”.
Weblogs (blog)
En blog skal opdateres jævnligt og indeholder som regel korte tekster. Man kan kommentere på indlæg i en blog og det gør derfor bloggen til et fællesskab med andre. Man kan linke til andre blogs el. interessante steder på nettet. Der er forskellige genrer, så der foreslås at man overvejer følgende inden man går i gang med at ”blogge”:
Hvad er dit formål med bloggen?
Skal det være et dagbogs-/logbogslignende indhold?
Eller et indhold af mere tematisk art?
Skal det være en personlig individuel blog?
Eller kollektiv blog, som du skriver sammen med andre?
Til studiebrug anbefales at gøre bloggen personlig, da man på den måde føler et ejerskab over bloggen, hvilket vil være en motivations faktor.
Som studerende vil det at Blogge være en refleksion over, hvordan den teoretiske viden man tilegner sig, udvikler sig personligt bliver synlig over for sig selv og andre.
Man kan blogge flere steder, men der anbefales at bruge Blogger der er ejet af Google og derfor er under konstant udvikling.
Bloglines[5]: nyhedslæser:
Ens egen nyhedsservice der overvåger alt lige fra Flickr til webblogs og websider. Den holder øje med når der sker noget nyt, nyheden bliver i nyhedslæseren indtil det passer dig at læse den. Når indlægget er læst forsvinder det fra nyhedslæseren. På denne måde slipper man for at gå forgæves.
Når man uploader fotos, billeder og tekster fra internettet er det vigtigt at kende til ophavsretten.
§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten det fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
§2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstile eksemplarer af det og ed at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur eller kunstart eller i anden teknik (bekendtgørelsen af lov om ophavsret, 2006).
Hvis man tildeler sine fotos, musik eller tekst Creative Commons licens, afgiver man ikke ophavsretten, men kan tillade andre at arbejde videre med værket eller bruge det på egen blog.
[1] Konvergens betyder ifølge Gyldendals Fremmedordbog ”To liniers retning mod det samme punkt”. At konvergere betyder ”at løbe sammen, at være rettet mod det samme punkt”.
[2] http://www.redbarnet.dk/Default.aspx?ID=212
[3] http://del.icio.us
[4] http://www.flickr.com
[5] www.bloglines.com
Abonner på:
Opslag (Atom)
